Jagten på den danske lykke
I 14 dage skal Roy og Yaya leve som danskerne og udforske lykken helt tæt på i folks hjem. Danskerne er nemlig ét af de folkefærd, der bruger mest tid i hjemmet, så måske findes lykken her?
Følg med i dette afsnit hvor Roy og Yaya ankommer til Danmark og møder hinanden for første gang, og hør hvad de hver især håber at få ud af deres ophold i ”eventyrlandet”.
Lykken på SU
Lykken er pandekager og en frisk badetur i havnen. I hvert fald når Roy og Yaya besøger Katrine, der er studerende og bor i CPH Village.
Følg med når de besøger en unik dansk studiebolig og oplever, at studielivet i Danmark er meget anderledes fra det, de kender i Chicago og Hong Kong.
Lykken at få barsel
Der er barsel og babylykke på Nørrebro! Eller er der? Se med når Roy og Yaya i dette afsnit møder Christina, lille Marlon og veninderne i mødregruppen og udforsker, hvor stor forskel der er på at være ”mor, far og børn” i Danmark – og i Hongkong og Chicago.
Lykken at være én stor familie
Roy og Yaya er taget til Taastrup for at besøge den dansk-pakistanske familie Roxy. Se med når de bliver budt indenfor i det farverigt indrettede hjem, udforsker den dansk-pakistanske kultur og oplever familiens opskrift på lykke: dans, god mad og kærlighed fra familien.
Lykken at starte på en frisk
Er opskriften på danskernes lykke at være tæt på naturen? Det tager Roy og Yaya til Nykøbing Falster for at udforske. Her besøger de Kasper og hans familie, som har valgt at bo på en båd. Simpelt, minimalistisk og hyggeligt – langt væk fra byen og tæt på naturen.
Lykken at gøre en positiv forskel
Giver det overskud på lykkekontoen, når intet må gå til spilde? Roy og Yaya besøger zero wasteren, Gittemarie, i Aalborg. For hende er det en livsstil helt at undgå spild og affald. Se med, når vi finder ud af, hvordan man lever og indretter sig med en hyperpositiv, bæredygtig tilgang. Og hør hvad Roy og Yayas endelige konklusion er på hvorfor vi danskere er så lykkelige.

Bor du også småt ligesom Katrine?

Plads til små børn i en lille lejlighed

Lever du også multikulturelt?

Bor du også småt ligesom Kasper?
